Jeg var ved at forfatte en lille opdatering af denne blog, da min computer pludselig afgav nogle lyde, som man ellers kun burde høre fra en bil der desperat forsøger at undgå at synke ned i en sanddyne.
Mildest talt ikke nogen behagelig oplevelse. Det er øjeblikke som det, at man kommer i tanke om hvor længe siden det er man har lavet en sikkerhedskopi af alle ens vigtige dokumenter (i dette tilfælde fotografier, undervisningsnotater og ufærdige opgaver).
Det er vidst på tide at jeg får indleveret "dyret" til service.
18 september 2006
13 september 2006
Kan man tvinge nogen til at blogge?
Nogle af mine venner fra skolen har for nylig oprettet blogs som en del af deres undervisning. Dette har fået mig til at spørge mig selv om man virkelig kan tvinge mennesker til at blogge. På det sidste har jeg haft store problemer med at finde inspiration til min egen blog. Måske er det derfor jeg synes det virker underligt at tvinge nogen til at blogge. Når en "lystblogger" som mig selv har problemer med at skrive, forekommer det mig at det må være endnu sværere at finde noget at skrive om, når man har fået besked på at have en blog.
Måske har jeg hængt mig op på en fiks idé om, at det at blogge, burde være noget lystbetonet. Det bliver interessant, at se hvordan disse "tvungne" blogs udvikler sig og om de pågældende kommer til at fortsætte med at blogge når semesteret er over.
Under alle omstændigheder, har de givet mig noget at tænke over og det er vel egentlig godt?
Måske har jeg hængt mig op på en fiks idé om, at det at blogge, burde være noget lystbetonet. Det bliver interessant, at se hvordan disse "tvungne" blogs udvikler sig og om de pågældende kommer til at fortsætte med at blogge når semesteret er over.
Under alle omstændigheder, har de givet mig noget at tænke over og det er vel egentlig godt?
09 september 2006
Bedre sent end aldrig?
For længe siden, et sted i en fjern galakse, var der en gang en ung kvinde der havde hørt om en spændende ny ting der blev kaldt en "blog".
"Dette vil jeg prøve" tænkte hun til trods for at hun ikke rigtig havde nogen idé om hvad en blog egentlig var for en størrelse. Hun oprettede hurtigt en profil på et sted der hed Blogger, fandt et layout hun syntes så sejt ud og gav sig til at fundere over hvad hun nu skulle bruge sit nye legetøj til. Nogle dage senere havde hun glemt alt om sin blog.
Månederne gik, og den unge kvinde blev lidt ældre, om ikke meget klogere. Hendes blog henslepte en trist tilværelse som glæmte bits og bytes på en server et eller andet sted. At blogge blev et stadig mere udbredt fænomen og den unge kvinde var efterhånden blevet fast læser af nogle af dem. Med tiden fik hun lyst til at oprette sin egen blog, dog uden at hun på noget tidspukt kom i tanker om den blog hun en gang havde oprettet.
En kold februardag i 2003 oprettede kvinden, der i mellemtiden var blevet et par år ældre, en blog på et sted der hed Xanga. Hun bestemte sig for at skrive på engelsk, for man var vel international? Hun skrev om løst og fast, uden nogen egentlig rød tråd og føjede sig på den måde til den hærskare af mennesker der offentliggør større eller mindre dele af sit liv i relativ ubemærkethed. Hun havde ingen ambitioner om at blive en "stor" blogger, men blev aligevel glad for at hun med tiden oparbejdede en lille læserskare.
Og tiden den gik. Der gik faktisk mere end 3 år. Den ikke længere helt så unge kvinde sad en aften sammen med nogle venner fra sin skole, da en af dem gav hende adressen til en blog hun lige havde oprettet. Kvinden, som du, kære læser, jo nok har forstået at er mig, kiggede selvfølgelig på sin skolekammerats nye blog, som tilfældigvis lå på Blogger.com.
Det var i forgårs.
I går aftes, under nok en selskabelig sammenkomst med nogle af mine gode skolekammerater, kom jeg i tanker om at det vidst nok egentlig var noget med at jeg en gang havde oprettet en blog her på Blogger.com. Og sådan har det sig, at jeg mere en 5 år efter at jeg tok mine første, vaklende skridt i blogosfæren, nu genopliver min første blog.
"Dette vil jeg prøve" tænkte hun til trods for at hun ikke rigtig havde nogen idé om hvad en blog egentlig var for en størrelse. Hun oprettede hurtigt en profil på et sted der hed Blogger, fandt et layout hun syntes så sejt ud og gav sig til at fundere over hvad hun nu skulle bruge sit nye legetøj til. Nogle dage senere havde hun glemt alt om sin blog.
Månederne gik, og den unge kvinde blev lidt ældre, om ikke meget klogere. Hendes blog henslepte en trist tilværelse som glæmte bits og bytes på en server et eller andet sted. At blogge blev et stadig mere udbredt fænomen og den unge kvinde var efterhånden blevet fast læser af nogle af dem. Med tiden fik hun lyst til at oprette sin egen blog, dog uden at hun på noget tidspukt kom i tanker om den blog hun en gang havde oprettet.
En kold februardag i 2003 oprettede kvinden, der i mellemtiden var blevet et par år ældre, en blog på et sted der hed Xanga. Hun bestemte sig for at skrive på engelsk, for man var vel international? Hun skrev om løst og fast, uden nogen egentlig rød tråd og føjede sig på den måde til den hærskare af mennesker der offentliggør større eller mindre dele af sit liv i relativ ubemærkethed. Hun havde ingen ambitioner om at blive en "stor" blogger, men blev aligevel glad for at hun med tiden oparbejdede en lille læserskare.
Og tiden den gik. Der gik faktisk mere end 3 år. Den ikke længere helt så unge kvinde sad en aften sammen med nogle venner fra sin skole, da en af dem gav hende adressen til en blog hun lige havde oprettet. Kvinden, som du, kære læser, jo nok har forstået at er mig, kiggede selvfølgelig på sin skolekammerats nye blog, som tilfældigvis lå på Blogger.com.
Det var i forgårs.
I går aftes, under nok en selskabelig sammenkomst med nogle af mine gode skolekammerater, kom jeg i tanker om at det vidst nok egentlig var noget med at jeg en gang havde oprettet en blog her på Blogger.com. Og sådan har det sig, at jeg mere en 5 år efter at jeg tok mine første, vaklende skridt i blogosfæren, nu genopliver min første blog.
Abonner på:
Opslag (Atom)
