For nogen tid siden spurgte jeg mig selv om man kan tvinge nogen til at blogge. Spørgsmålet var dels inspireret af at nogle af mine kammerater fra skolen fik som opgave at oprette blogs i forbindelse med faget "Det brugerskabte web" og dels af at jeg selv tit finder det svært at finde inspiration til at opdatere min egen blog. (Det sidste fremgår i øvrigt tydeligt af tidsintervallerne mellem hver opdatering af denne side.)
I forsøget på at besvare mit eget spørgsmål, har jeg besøgt nogle af disse "tvungne" blogs med jævne mellemrum i løbet af de sidste to-tre måneder. Det har været ret interessant og det viser sig at man sagtens kan tvinge folk til at oprette en blog, samtidig som man slet ikke kan tvinge folk til at blogge.
Forvirret? Lad mig forsøge at forklare hvad jeg mener.
Det er åbenbart at man ved at gøre blogging til en obligatorisk del af et undervisningforløb, kan tvinge en gruppe studerende til at oprette weblogs og i øvrigt skrive de indførsler der skal til for at opfylde underviserens minimumskrav til hvad den enkeltes blog skal indeholde. Jeg er ikke sikker på at jeg vil kalde det for at blogge, men snarere for at lave lektier. I min opfattelse er det at blogge noget andet end at opfylde de formelle krav i et undervisningsforløb. For mig at se, er weblogs kendetegnet ved en indre drivkraft i den enkelte blogger. En trang til at dele sine synspunkter, oplevelser og så videre med omverdenen i større eller mindre skala.
Enkelte af "mine" tvungne bloggere er i øvrigt åbenbart blevet bidt af "blogbacillen". De har udviklet sig til lystbloggere, der ud over de obligatoriske indførsler, skriver løst og fast om ting der har mere eller mindre med det faglige indhold af undervisningforløbet at gøre.
Min (meget subjektive og aldeles uvidenskabelige) konklusion i denne sene nattetime er dermed som følger: Man kan ikke tvinge folk til at blogge. Det kan sagtens lade sig gøre at få en gruppe mennesker til at bruge blogmediet til at løse en opgave, men det er ikke dermed sagt at de kommer til at blogge i en mere taditionel forstand.
Måske er det på tide at revidere mit eget syn på hvad det at blogge egentlig er.
04 december 2006
01 november 2006
Hverdagens små glæder
Denne indførsel er inspireret af min veninde Camilla og hendes begejstring en blæsende efterårsdag.
Jeg er generelt et begejstret menneske. Jeg lader mig tit begejstre af hverdagens små hendelser. En af de ting jeg elsker mest er årstidernes kommen og gåen. Hvis nogen skulle aftvinge mig et svar på hvilken årstid der er min favorit vil jeg det meste af tiden være dem svar skyldig.
Jeg bliver lykkelig af at plukke de første forårsblomster en kold februardag.
Jeg bliver lykkelig af at se de første solstråler ramme jorden en tidlig sommermorgen i skoven.
Jeg bliver lykkelig af efterårsfarverne på Assistens Kirkegård.
Jeg bliver lykkelig af et snedækket landskab (selv når det er på Vestamager).
Jeg er generelt et begejstret menneske. Jeg lader mig tit begejstre af hverdagens små hendelser. En af de ting jeg elsker mest er årstidernes kommen og gåen. Hvis nogen skulle aftvinge mig et svar på hvilken årstid der er min favorit vil jeg det meste af tiden være dem svar skyldig.
Jeg bliver lykkelig af at plukke de første forårsblomster en kold februardag.
Jeg bliver lykkelig af at se de første solstråler ramme jorden en tidlig sommermorgen i skoven.
Jeg bliver lykkelig af efterårsfarverne på Assistens Kirkegård.
Jeg bliver lykkelig af et snedækket landskab (selv når det er på Vestamager).
25 oktober 2006
Keder du dig?
Her er nogle ting du kan få tiden til å gå med på nettet:
Du kan jo passende starte med at kigge på denne imponerende stop motion film og når vi nu er ved film, synes jeg dette er den smukkeste film quiz nogensinde. Her får du ikke kun testet din viden om film, men også dine evner til at løse en rebus.
Er det ikke lige dig, kan du jo bruge de næste par minutter af dit liv på at se på denne illustration af midtøstens historie gennem de sidste 5000 år inden du tar en kig på hvor ubetydelige vi mennesker egentlig er.
Keder du dig endnu? Her er en ny version af et klassisk spil fra senfirserne, men hvis du heller vil kaste dig ud i en god gang hjernegymnastik, er dette måske noget for dig.
Hvis du stadigvæk ikke er underholdt, er det måske en idé at slukke for computeren, læse en bog eller gå en tur.
Du kan jo passende starte med at kigge på denne imponerende stop motion film og når vi nu er ved film, synes jeg dette er den smukkeste film quiz nogensinde. Her får du ikke kun testet din viden om film, men også dine evner til at løse en rebus.
Er det ikke lige dig, kan du jo bruge de næste par minutter af dit liv på at se på denne illustration af midtøstens historie gennem de sidste 5000 år inden du tar en kig på hvor ubetydelige vi mennesker egentlig er.
Keder du dig endnu? Her er en ny version af et klassisk spil fra senfirserne, men hvis du heller vil kaste dig ud i en god gang hjernegymnastik, er dette måske noget for dig.
Hvis du stadigvæk ikke er underholdt, er det måske en idé at slukke for computeren, læse en bog eller gå en tur.
14 oktober 2006
En lille test for at se hvordan Blogger håndterer billeder
Jeg er ikke umiddlebart imponeret over at skulle ind i html-kildekoden for at angive pixelbredden på billedet, men i det mindste lader det sig gøre. Blogger er åbenbart ikke brugervenlighedens højborg når det kommer til at dele sine billeder med verden. Det skal dog ikke afholde mig fra at bruge billeder her.
I øvrigt kunne det være jeg skulle til at bruge min Flickr noget mere.
12 oktober 2006
11 oktober 2006
Jubii!
Nej, dette handler ikke om en dansk netportal, men om min nærmest uhæmmede glæde ved at have fået en ny computer.
Det viste sig jo desværre at min gamle computer var totalskadet og det var jo knapt så sjovt. Heldigvis for mig var den stadigvæk omfattet af garanti og serviceforsikring, så nu har jeg fået en ny computer - næsten helt gratis.
"Dyret 2.0" er en rigtig lækker lille sag. Modsat sin forgænger er det en rigtig bærbar computer på knap 2 kilo. De dage er forbi, da jeg fk ondt i ryggen bare ved tanken på at skulle tage computeren med ud af huset. Nu kan det endelig være at jeg kan bruge computeren som det arbejdsverktøj den er... og om ikke andet bliver den meget lettere at tage med når jeg skal på ferie. :-)
Jeg er en glad gris
Det viste sig jo desværre at min gamle computer var totalskadet og det var jo knapt så sjovt. Heldigvis for mig var den stadigvæk omfattet af garanti og serviceforsikring, så nu har jeg fået en ny computer - næsten helt gratis.
"Dyret 2.0" er en rigtig lækker lille sag. Modsat sin forgænger er det en rigtig bærbar computer på knap 2 kilo. De dage er forbi, da jeg fk ondt i ryggen bare ved tanken på at skulle tage computeren med ud af huset. Nu kan det endelig være at jeg kan bruge computeren som det arbejdsverktøj den er... og om ikke andet bliver den meget lettere at tage med når jeg skal på ferie. :-)
Jeg er en glad gris
09 oktober 2006
En art refleksion
(Oversat og bearbejdet fra min anden blog)
Jeg har længe haft et ønske om at finde et tema eller en retning for min "blogning". Som jeg allerede har nævnt, begyndte jeg at blogge uden at have nogen specifik idé om hvad jeg skulle bruget blog-mediet til. Min blogning (kan man egentlig sige blogning?) har aldrig haft noget rød tråd, hvilket også fungerede fint i starten. Efterhånden blev jeg dog træt af det og gik i gang med at lede efter den efterlængtede røde tråd. Jeg havde såmænd mange idéer, men forkastede dem en efter en. På et tidspunkt blev jeg så fanget af jagten på et tema at min hjerne nærmest brændte sammen hver gang jeg tænkte på at blogge. At blogge blev et Sisyfosarbejde, men modsat Sisyfos, havde jeg muligheden for at give op. Og jeg var meget tæt på at give op (at holde op med at blogge ser i øvrigt ud til at være lidt af en dille...).
Sådan kan det gå, når man vil mere end man måske egentlig kan magte.
Nok får være nok. Jeg har bestemt mig for at "get over myself" og holde op med at længte efter noget jeg åbenbart ikke er i stand til at gennemføre. Det er (endelig) gået op for mig at jeg nu engang er bedst til at dele mere eller mindre tilfældige øjebliksbilleder fra mit liv... så det er hvad jeg vil gøre.
Jeg har længe haft et ønske om at finde et tema eller en retning for min "blogning". Som jeg allerede har nævnt, begyndte jeg at blogge uden at have nogen specifik idé om hvad jeg skulle bruget blog-mediet til. Min blogning (kan man egentlig sige blogning?) har aldrig haft noget rød tråd, hvilket også fungerede fint i starten. Efterhånden blev jeg dog træt af det og gik i gang med at lede efter den efterlængtede røde tråd. Jeg havde såmænd mange idéer, men forkastede dem en efter en. På et tidspunkt blev jeg så fanget af jagten på et tema at min hjerne nærmest brændte sammen hver gang jeg tænkte på at blogge. At blogge blev et Sisyfosarbejde, men modsat Sisyfos, havde jeg muligheden for at give op. Og jeg var meget tæt på at give op (at holde op med at blogge ser i øvrigt ud til at være lidt af en dille...).
Sådan kan det gå, når man vil mere end man måske egentlig kan magte.
Nok får være nok. Jeg har bestemt mig for at "get over myself" og holde op med at længte efter noget jeg åbenbart ikke er i stand til at gennemføre. Det er (endelig) gået op for mig at jeg nu engang er bedst til at dele mere eller mindre tilfældige øjebliksbilleder fra mit liv... så det er hvad jeg vil gøre.
18 september 2006
Skræmmende
Jeg var ved at forfatte en lille opdatering af denne blog, da min computer pludselig afgav nogle lyde, som man ellers kun burde høre fra en bil der desperat forsøger at undgå at synke ned i en sanddyne.
Mildest talt ikke nogen behagelig oplevelse. Det er øjeblikke som det, at man kommer i tanke om hvor længe siden det er man har lavet en sikkerhedskopi af alle ens vigtige dokumenter (i dette tilfælde fotografier, undervisningsnotater og ufærdige opgaver).
Det er vidst på tide at jeg får indleveret "dyret" til service.
Mildest talt ikke nogen behagelig oplevelse. Det er øjeblikke som det, at man kommer i tanke om hvor længe siden det er man har lavet en sikkerhedskopi af alle ens vigtige dokumenter (i dette tilfælde fotografier, undervisningsnotater og ufærdige opgaver).
Det er vidst på tide at jeg får indleveret "dyret" til service.
13 september 2006
Kan man tvinge nogen til at blogge?
Nogle af mine venner fra skolen har for nylig oprettet blogs som en del af deres undervisning. Dette har fået mig til at spørge mig selv om man virkelig kan tvinge mennesker til at blogge. På det sidste har jeg haft store problemer med at finde inspiration til min egen blog. Måske er det derfor jeg synes det virker underligt at tvinge nogen til at blogge. Når en "lystblogger" som mig selv har problemer med at skrive, forekommer det mig at det må være endnu sværere at finde noget at skrive om, når man har fået besked på at have en blog.
Måske har jeg hængt mig op på en fiks idé om, at det at blogge, burde være noget lystbetonet. Det bliver interessant, at se hvordan disse "tvungne" blogs udvikler sig og om de pågældende kommer til at fortsætte med at blogge når semesteret er over.
Under alle omstændigheder, har de givet mig noget at tænke over og det er vel egentlig godt?
Måske har jeg hængt mig op på en fiks idé om, at det at blogge, burde være noget lystbetonet. Det bliver interessant, at se hvordan disse "tvungne" blogs udvikler sig og om de pågældende kommer til at fortsætte med at blogge når semesteret er over.
Under alle omstændigheder, har de givet mig noget at tænke over og det er vel egentlig godt?
09 september 2006
Bedre sent end aldrig?
For længe siden, et sted i en fjern galakse, var der en gang en ung kvinde der havde hørt om en spændende ny ting der blev kaldt en "blog".
"Dette vil jeg prøve" tænkte hun til trods for at hun ikke rigtig havde nogen idé om hvad en blog egentlig var for en størrelse. Hun oprettede hurtigt en profil på et sted der hed Blogger, fandt et layout hun syntes så sejt ud og gav sig til at fundere over hvad hun nu skulle bruge sit nye legetøj til. Nogle dage senere havde hun glemt alt om sin blog.
Månederne gik, og den unge kvinde blev lidt ældre, om ikke meget klogere. Hendes blog henslepte en trist tilværelse som glæmte bits og bytes på en server et eller andet sted. At blogge blev et stadig mere udbredt fænomen og den unge kvinde var efterhånden blevet fast læser af nogle af dem. Med tiden fik hun lyst til at oprette sin egen blog, dog uden at hun på noget tidspukt kom i tanker om den blog hun en gang havde oprettet.
En kold februardag i 2003 oprettede kvinden, der i mellemtiden var blevet et par år ældre, en blog på et sted der hed Xanga. Hun bestemte sig for at skrive på engelsk, for man var vel international? Hun skrev om løst og fast, uden nogen egentlig rød tråd og føjede sig på den måde til den hærskare af mennesker der offentliggør større eller mindre dele af sit liv i relativ ubemærkethed. Hun havde ingen ambitioner om at blive en "stor" blogger, men blev aligevel glad for at hun med tiden oparbejdede en lille læserskare.
Og tiden den gik. Der gik faktisk mere end 3 år. Den ikke længere helt så unge kvinde sad en aften sammen med nogle venner fra sin skole, da en af dem gav hende adressen til en blog hun lige havde oprettet. Kvinden, som du, kære læser, jo nok har forstået at er mig, kiggede selvfølgelig på sin skolekammerats nye blog, som tilfældigvis lå på Blogger.com.
Det var i forgårs.
I går aftes, under nok en selskabelig sammenkomst med nogle af mine gode skolekammerater, kom jeg i tanker om at det vidst nok egentlig var noget med at jeg en gang havde oprettet en blog her på Blogger.com. Og sådan har det sig, at jeg mere en 5 år efter at jeg tok mine første, vaklende skridt i blogosfæren, nu genopliver min første blog.
"Dette vil jeg prøve" tænkte hun til trods for at hun ikke rigtig havde nogen idé om hvad en blog egentlig var for en størrelse. Hun oprettede hurtigt en profil på et sted der hed Blogger, fandt et layout hun syntes så sejt ud og gav sig til at fundere over hvad hun nu skulle bruge sit nye legetøj til. Nogle dage senere havde hun glemt alt om sin blog.
Månederne gik, og den unge kvinde blev lidt ældre, om ikke meget klogere. Hendes blog henslepte en trist tilværelse som glæmte bits og bytes på en server et eller andet sted. At blogge blev et stadig mere udbredt fænomen og den unge kvinde var efterhånden blevet fast læser af nogle af dem. Med tiden fik hun lyst til at oprette sin egen blog, dog uden at hun på noget tidspukt kom i tanker om den blog hun en gang havde oprettet.
En kold februardag i 2003 oprettede kvinden, der i mellemtiden var blevet et par år ældre, en blog på et sted der hed Xanga. Hun bestemte sig for at skrive på engelsk, for man var vel international? Hun skrev om løst og fast, uden nogen egentlig rød tråd og føjede sig på den måde til den hærskare af mennesker der offentliggør større eller mindre dele af sit liv i relativ ubemærkethed. Hun havde ingen ambitioner om at blive en "stor" blogger, men blev aligevel glad for at hun med tiden oparbejdede en lille læserskare.
Og tiden den gik. Der gik faktisk mere end 3 år. Den ikke længere helt så unge kvinde sad en aften sammen med nogle venner fra sin skole, da en af dem gav hende adressen til en blog hun lige havde oprettet. Kvinden, som du, kære læser, jo nok har forstået at er mig, kiggede selvfølgelig på sin skolekammerats nye blog, som tilfældigvis lå på Blogger.com.
Det var i forgårs.
I går aftes, under nok en selskabelig sammenkomst med nogle af mine gode skolekammerater, kom jeg i tanker om at det vidst nok egentlig var noget med at jeg en gang havde oprettet en blog her på Blogger.com. Og sådan har det sig, at jeg mere en 5 år efter at jeg tok mine første, vaklende skridt i blogosfæren, nu genopliver min første blog.
Abonner på:
Opslag (Atom)
