25 oktober 2006

Keder du dig?

Her er nogle ting du kan få tiden til å gå med på nettet:

Du kan jo passende starte med at kigge på denne imponerende stop motion film og når vi nu er ved film, synes jeg dette er den smukkeste film quiz nogensinde. Her får du ikke kun testet din viden om film, men også dine evner til at løse en rebus.

Er det ikke lige dig, kan du jo bruge de næste par minutter af dit liv på at se på denne illustration af midtøstens historie gennem de sidste 5000 år inden du tar en kig på hvor ubetydelige vi mennesker egentlig er.

Keder du dig endnu? Her er en ny version af et klassisk spil fra senfirserne, men hvis du heller vil kaste dig ud i en god gang hjernegymnastik, er dette måske noget for dig.

Hvis du stadigvæk ikke er underholdt, er det måske en idé at slukke for computeren, læse en bog eller gå en tur.

14 oktober 2006

En lille test for at se hvordan Blogger håndterer billeder



Jeg er ikke umiddlebart imponeret over at skulle ind i html-kildekoden for at angive pixelbredden på billedet, men i det mindste lader det sig gøre. Blogger er åbenbart ikke brugervenlighedens højborg når det kommer til at dele sine billeder med verden. Det skal dog ikke afholde mig fra at bruge billeder her.

I øvrigt kunne det være jeg skulle til at bruge min Flickr noget mere.

12 oktober 2006

"Biblioteksporno"

Her kan du finde øjeguf for biblioteksfetichister!

11 oktober 2006

Jubii!

Nej, dette handler ikke om en dansk netportal, men om min nærmest uhæmmede glæde ved at have fået en ny computer.

Det viste sig jo desværre at min gamle computer var totalskadet og det var jo knapt så sjovt. Heldigvis for mig var den stadigvæk omfattet af garanti og serviceforsikring, så nu har jeg fået en ny computer - næsten helt gratis.

"Dyret 2.0" er en rigtig lækker lille sag. Modsat sin forgænger er det en rigtig bærbar computer på knap 2 kilo. De dage er forbi, da jeg fk ondt i ryggen bare ved tanken på at skulle tage computeren med ud af huset. Nu kan det endelig være at jeg kan bruge computeren som det arbejdsverktøj den er... og om ikke andet bliver den meget lettere at tage med når jeg skal på ferie. :-)

Jeg er en glad gris

09 oktober 2006

En art refleksion

(Oversat og bearbejdet fra min anden blog)

Jeg har længe haft et ønske om at finde et tema eller en retning for min "blogning". Som jeg allerede har nævnt, begyndte jeg at blogge uden at have nogen specifik idé om hvad jeg skulle bruget blog-mediet til. Min blogning (kan man egentlig sige blogning?) har aldrig haft noget rød tråd, hvilket også fungerede fint i starten. Efterhånden blev jeg dog træt af det og gik i gang med at lede efter den efterlængtede røde tråd. Jeg havde såmænd mange idéer, men forkastede dem en efter en. På et tidspunkt blev jeg så fanget af jagten på et tema at min hjerne nærmest brændte sammen hver gang jeg tænkte på at blogge. At blogge blev et Sisyfosarbejde, men modsat Sisyfos, havde jeg muligheden for at give op. Og jeg var meget tæt på at give op (at holde op med at blogge ser i øvrigt ud til at være lidt af en dille...).

Sådan kan det gå, når man vil mere end man måske egentlig kan magte.

Nok får være nok. Jeg har bestemt mig for at "get over myself" og holde op med at længte efter noget jeg åbenbart ikke er i stand til at gennemføre. Det er (endelig) gået op for mig at jeg nu engang er bedst til at dele mere eller mindre tilfældige øjebliksbilleder fra mit liv... så det er hvad jeg vil gøre.