1) Der er ingen kildesortering af affald heroppe. Man genvinder åbenbart ikke. Indtil videre har jeg ikke kunnet få mig selv til at smide pap, papir og flasker i skraldespanden. De ligger pænt sammenfoldet i et skab og venter på at jeg bliver vant til tanken om alt går i den samme skraldespand.
2) En ting er luksusvarer som (næsten) dagsfrisk mælk til 60 kroner. Ting er dyre her og det er jo ikke underligt når man tænker på at stort set alt skal importeres. Jeg bliver nødt til at tage tilbudsaviserne til nåde og købe stort ind når der er gode tilbud. Jeg har fx købt 12 liter langtidsholdbar Thise økomælk. Der er mange penge at spare, men man får godt nok lange arme...
3) Der er rigtig mange biler her i Nuuk. Store biler. Firehjulstrækkere kan sikkert være nødvendige på kolde og stormende vinterdage, men for mig virker de alligevel noget malplacerede i en by, der højt har 4 lyskryds (og en hastighedsgrænse på 60 km/t).
4) Alkohol er meget dyrt her og man kan ikke købe øl, vin eller spiritus i supermarkedet på en lørdag eftermiddag. Den opbevares på norsk manér bag lås og slå. Det erfarede jeg på bittert vis for et par uger siden, da jeg naivt nok, liiiige skulle ind i Brugsen for at købe noget at drikke til en festlig aften.
Asannittumik inuulluarit / Kærlig hilsen
Sissel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar