09 oktober 2006

En art refleksion

(Oversat og bearbejdet fra min anden blog)

Jeg har længe haft et ønske om at finde et tema eller en retning for min "blogning". Som jeg allerede har nævnt, begyndte jeg at blogge uden at have nogen specifik idé om hvad jeg skulle bruget blog-mediet til. Min blogning (kan man egentlig sige blogning?) har aldrig haft noget rød tråd, hvilket også fungerede fint i starten. Efterhånden blev jeg dog træt af det og gik i gang med at lede efter den efterlængtede røde tråd. Jeg havde såmænd mange idéer, men forkastede dem en efter en. På et tidspunkt blev jeg så fanget af jagten på et tema at min hjerne nærmest brændte sammen hver gang jeg tænkte på at blogge. At blogge blev et Sisyfosarbejde, men modsat Sisyfos, havde jeg muligheden for at give op. Og jeg var meget tæt på at give op (at holde op med at blogge ser i øvrigt ud til at være lidt af en dille...).

Sådan kan det gå, når man vil mere end man måske egentlig kan magte.

Nok får være nok. Jeg har bestemt mig for at "get over myself" og holde op med at længte efter noget jeg åbenbart ikke er i stand til at gennemføre. Det er (endelig) gået op for mig at jeg nu engang er bedst til at dele mere eller mindre tilfældige øjebliksbilleder fra mit liv... så det er hvad jeg vil gøre.

1 kommentar:

Jenni sagde ...

Kære Sissyfusler
Ikke giv op! Pludselig falder alle de spredte brikker sammen og danner et flot billede! Jeg har lige læst et digt i Karma cowboys hvor Turell henvender sig til Sissyfus og spørg hvorfor den forbannede sten egentlig skal op? Og hvorfor får han egentlig ikke nogle til at hjælpe ham? Tillykke med dit nye "dyr" håber det bliver et godt venskab! Jenni