11 oktober 2006

Jubii!

Nej, dette handler ikke om en dansk netportal, men om min nærmest uhæmmede glæde ved at have fået en ny computer.

Det viste sig jo desværre at min gamle computer var totalskadet og det var jo knapt så sjovt. Heldigvis for mig var den stadigvæk omfattet af garanti og serviceforsikring, så nu har jeg fået en ny computer - næsten helt gratis.

"Dyret 2.0" er en rigtig lækker lille sag. Modsat sin forgænger er det en rigtig bærbar computer på knap 2 kilo. De dage er forbi, da jeg fk ondt i ryggen bare ved tanken på at skulle tage computeren med ud af huset. Nu kan det endelig være at jeg kan bruge computeren som det arbejdsverktøj den er... og om ikke andet bliver den meget lettere at tage med når jeg skal på ferie. :-)

Jeg er en glad gris

Ingen kommentarer: